Hør seniorforsker Thomas Clausen forklare om handleplaner i fase 4
Om psykisk arbejdsmiljø
Læs mere om psykisk arbejdsmiljø og de 30 emner, der måles i NFA’s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Her kan I også finde dialogværktøjer om de 30 emner, der kan hjælpe jer med at få sat dialogen om jeres arbejdsmiljø i gang.
Afhold handleplansmødet
- Start med at gennemgå de emner, I prioriterede på prioriteringsmødet.
- Lav en handleplan for hvert af de prioriterede emner. Det kan nogle gange være en god idé, at bryde større handleplaner op i flere mere afgrænsede handleplaner.
- I skal være meget konkrete, når I laver handleplaner. Lav klare aftaler, så I ved, hvad der skal ske, og hvem der har ansvaret for de enkelte indsatser.
- Brug NFA’s handleplansskema til at beskrive handleplanerne. Find skemaet her Link til NFA’s handleplansskema.
- Diskutér, hvordan I vil inddrage de relevante medarbejdere i udviklingen og implementeringen af handleplanen.
Hvordan kommer I i mål med jeres handleplaner?
Til sidst på mødet samler I op på jeres handleplan (handleplaner). I kan bruge disse dialogspørgsmål til at kvalitetssikre planen:
- Beskriver handleplanen tydeligt, hvordan I skal arbejde med indsatsområdet?
- Passer handleplanen ind i arbejdsgangene?
- Ved alle, hvad de skal, og hvem de kan gå til?
Sørg for, at alle medarbejdere får kendskab til jeres handleplan(er)
- Afhold et møde i de enkelte afdelinger eller for hele arbejdspladsen, hvor I fortæller de øvrige medarbejdere om jeres handleplan(er), og hvad der kommer til at ske hvornår.
- Fortæl, hvad I forventer af medarbejderne, og hvordan de bliver inddraget i implementeringen af indsatserne.
Gode råd
- Ledelsen skal bakke op og afsætte de nødvendige ressourcer til indsatsen
- Sørg for at planen er realistisk. Bryd eventuelt større problemer op i mindre dele
- Vær konkrete
- Opstil mål og delmål – det giver overblik
- Inddrag og få opbakning fra alle på arbejdspladsen til jeres beslutninger og løsninger