Hør seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard forklare om prioritering i fase 3
Om psykisk arbejdsmiljø
Læs mere om psykisk arbejdsmiljø og de 30 emner, der måles i NFA’s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Her kan I også finde dialogværktøjer om de 30 emner, der kan hjælpe jer med at få sat dialogen om jeres arbejdsmiljø i gang.
Planlæg prioriteringsmødet
Beslut, hvordan I vil arbejde med resultaterne fra undersøgelsen.
- Skal styregruppen lave nogle generelle prioriteringer for hele arbejdspladsen?
- Skal de enkelte arbejdsgrupper prioritere, hvilke emner de vil arbejde med og lave handleplaner i deres respektive afdelinger?
- Sæt 3 timer af til prioriteringsmødet. Udsend en dagsorden før mødet. Link til Dagsorden for prioriteringsmødet
Afhold prioriteringsmødet
Når I mødes i arbejdsgruppen, er det vigtigt, at I får en grundig diskussion af arbejdsmiljøet og de resultater, som I har fået i tilbagemeldingsrapporten. Diskutér også de ting, I er uenige om.
- Læs rapporten grundigt igennem og se, om der er emner, der er særligt vigtige for jer at gå videre med. Det kan fx være, at en afdeling ligger under gennemsnittet for hele arbejdspladsen, eller at arbejdspladsen ligger under landsgennemsnittet. Det kan også være, at der er emner, hvor I ligger godt, og som I gerne vil arbejde på at fastholde.
- Beslut 1-3 emner, som I vil arbejde videre med, og skriv dem ind i prioriteringsskemaet Link til prioriteringsskema
Sørg for, at alle får at vide, hvad I besluttede på prioriteringsmødet
Det kan I enten gøre på et møde eller via mail, tavler og lignende.
Fortæl om jeres prioriterede indsatser:
- Hvorfor har I valgt at fokusere på netop de emner?
- Hvordan vil I konkret gribe det an?
- Hvordan arbejder I videre med de prioriterede området.