Området Trivsel fokuserer på medarbejdernes oplevelse af deres arbejdssituation.
I DPQ Arbejdspladsskema måler vi fem emner, der handler medarbejderes trivsel.
Det psykosociale arbejdsmiljø på deres arbejdsplads har betydning for medarbejdernes trivsel i arbejdet og for deres mere generelle trivsel og helbredstilstand.
Medarbejdere, der trives godt i deres arbejde har bedre muligheder for at kunne håndtere høje krav i arbejdet og forskningen viser at medarbejdere med høj trivsel i arbejdet fx har en lavere risiko for langvarigt sygefravær.
1. Mening i arbejdet
Det har stor betydning for medarbejdernes trivsel, at de oplever, at deres arbejde er meningsfuldt. Medarbejdere oplever mening i arbejdet, når de føler, at deres arbejdsopgaver har et væsentligt formål, der bidrager til arbejdspladsens samlede mål. For nogle medarbejdere kan arbejdet være vigtigt i forhold til deres identitet. Oplevelse af mening i arbejdet afspejler sig også i medarbejdernes motivation og engagement i arbejdet.
Når medarbejdere oplever mening i arbejdet, kan det også være nemmere at håndtere høje krav i arbejdet. Forskning viser, at medarbejdere med en lav grad af mening i arbejdet har en større risiko for langvarigt sygefravær. Hvis medarbejderne oplever en høj grad af mening i arbejdet, er det et tegn på, at de har et godt psykosocialt arbejdsmiljø.
Oplevelse af mening i arbejdet er målt gennem fire spørgsmål:
- Føler du dit motiveret og engageret i dit arbejde?
- Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
- Synes du, at dine arbejdsopgaver er interessante og inspirerende?
- Giver dit arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med lav mening i arbejdet
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvad kan vi selv eller vores leder gøre for at forbedre motivation og engagement i arbejdet?
- Har vores samarbejde med ledelsen betydning for vores oplevelse af mening i arbejdet?
- Kan vi organisere arbejdet på en anden måde, så vi bedre kan få vores opgaveløsning til at give mening for os?
- Har vi svært ved at finde meningen i arbejdet, fordi vi har for travlt?
2. Engagement i arbejdspladsen
Engagement i arbejdspladsen handler om, hvorvidt medarbejderne føler, at deres arbejdsplads er et godt sted at arbejde. Det opleves dels ved, at medarbejderen er stolt af at arbejde på sin arbejdsplads, og ved at arbejdspladsen inspirerer en til at yde sit bedste.
Hvis medarbejderne føler sig som en del af arbejdspladsen, vil de ofte være mere motiverede i deres arbejde, og de vil opleve, at det at være en del af arbejdspladsen er et mål og en belønning i sig selv. Medarbejdere, der er engagerede i deres arbejdsplads, trives også bedre, selvom de oplever høje krav i arbejdet.
Involvering i arbejdet er målt gennem fire spørgsmål:
- Vil du anbefale andre at søge en stilling på din arbejdsplads?
- Fortæller du dine venner, at din arbejdsplads er et godt sted at arbejde?
- Er du stolt over at arbejde på din arbejdsplads?
- Inspirerer din arbejdsplads dig til at yde dit bedste?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med involvering på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvad er en god arbejdsdag for jer?
- Hvilke elementer i dit arbejde gør, at du føler dig stolt – eller ikke føler dig stolt over dit arbejde?
- Har samarbejdet med dine kolleger betydning for, om du engagerer dig i aktiviteter på arbejdspladsen?
- Har relationen til ledelsen betydning for, om du engagerer dig i aktiviteter på arbejdspladsen?
3. Stress
Stress kan opstå, hvis medarbejdere oplever en ubalance mellem de krav, der bliver stillet til dem i arbejdet, og de rammer og ressourcer de har til rådighed til at løse deres arbejdsopgaver. Det kan fx være, hvis en medarbejder oplever at have alt for mange eller for krævende opgaver i forhold til den tid eller de kompetencer, han eller hun har til rådighed.
Arbejdsrelateret stress kan også opstå i situationer, hvor medarbejderen føler sig dårligt behandlet på arbejdspladsen. Det kan fx være en oplevelse af at blive behandlet med manglende respekt eller omtanke, eller det kan være i forbindelse med konflikter på arbejdspladsen, som fx mobning.
Selvrapporteret stress er målt med følgende spørgsmål:
- Hvor ofte har du følt dig stresset indenfor de sidste to uger?
De medarbejdere, der rapporterer, at de har følt sig stressede, bliver også spurgt om, om årsagen til at de føler sig stressede er relateret til arbejdet, privatlivet eller begge dele.
Stress kan også opstå som en ubalance i privatlivet eller i en kombination af arbejdsliv og privatliv, fordi medarbejderen oplever en presbold på den ene front. Selvom arbejdspladsen ikke er skyld i private forhold, kan de være en del af løsningen, ved at sikre nogle gode rammer og opmærksomhed på medarbejderens ressourcer og behov.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med stress på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Er der nogen forhold i arbejdsmiljøet, der har betydning for, om I føler jer stressede?
- Er det noget, I sammen kan ændre på?
- Er din leder god til at håndtere og opfange tegn på stress?
- Er I opmærksomme på hinanden i afdelingen? Og er I gode til at støtte hinanden?
- Hvad skyldes oplevelsen af stress? f.eks. tid, ressourcer eller konflikter?
4. Konflikt mellem arbejde og privatliv
Konflikt mellem arbejde og privatliv handler om, hvordan den enkelte medarbejder føler, at arbejdslivet påvirker privatlivet. Det kan blive et problem, hvis medarbejderen oplever, at arbejdet tager så meget tid og energi, at det går ud over ens privatliv.
Hvis medarbejderne har klare mål i deres arbejde og ansvarsområder, hvis de oplever at have indflydelse på beslutninger samt en god støtte fra leder og kolleger, vil det ofte mindske risikoen for at der opstår en konflikt mellem arbejde og privatliv. Det skyldes dels følelsen af, at der er hjælp at hente og at man har overblik over ens arbejde.
Konflikter i arbejdet er målt gennem to spørgsmål:
- Tager dit arbejde så meget af din energi, at det går ud over privatlivet?
- Tager dit arbejde så meget af din tid, at det går ud over privatlivet?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med konflikt mellem arbejdsliv og privatliv
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Er I som kolleger gode til at støtte hinanden, når I har travlt på arbejdet?
- Er din leder god til at støtte og hjælpe dig, når arbejdet begynder at tage for meget tid?
- Oplever I, at der er nogle forhold på arbejdspladsen, der kan forbedres med henblik på at undgå konflikt mellem arbejde og privatliv? F.eks. ift. roller, arbejdsmængde, støtte og indflydelse?
5. Jobtilfredshed
Jobtilfredshed handler om, hvorvidt medarbejderne overordnet set er tilfredse med deres arbejde. Jobtilfredshed afhænger af mange forskellige forhold i arbejdslivet. Det kollegiale, ens leder samt de forhold, der er på arbejdspladsen, er alle faktorer, der kan have betydning for medarbejdernes jobtilfredshed.
Jobtilfredshed kan betragtes som en generel indikator for medarbejdernes trivsel i arbejdet. Et godt psykosocialt arbejdsmiljø vil øge medarbejdernes jobtilfredshed.
En høj grad af jobtilfredshed kan også betragtes som en ressource i arbejdslivet. Det øger nemlig medarbejdernes motivation og evne til at håndtere svære forhold i arbejdet.
Jobtilfredshed er målt med et enkelt spørgsmål:
- Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med jobtilfredshed
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvilke forhold i dit arbejde er du godt tilfreds med?
- Hvordan kan dit arbejdsliv forbedres?
- Hvilken rolle spiller din leder, det kollegiale eller andre forhold i arbejdsmiljøet for din jobtilfredshed?