Området Negativ adfærd fokuserer på konflikter og krænkende handlinger på arbejdspladsen.
I DPQ Arbejdspladsskema måler vi seks emner, der handler om negativ adfærd på arbejdspladsen.
Der er mange forskellige former for negativ adfærd arbejdspladsen, der kan have betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Konsekvenserne af at blive udsat for trusler, vold, mobning mv. afhænger af, om den ramte medarbejder oplever at det bliver taget alvorligt og om de oplever opbakning fra leder og kolleger. Det kan have stor betydning for den berørte medarbejder, om han eller hun kan finde støtte hos de andre på arbejdspladsen.
Sådan kan I gå videre med resultaterne om negativ adfærd
En god håndtering af negativ adfærd på arbejdspladsen handler om, at I får en dialog om problemet.
Hvis den negative adfærd opstår mellem medarbejdere eller mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladsen, er det vigtigt, at I ser på, hvordan I kan forebygge det. Det kan være, at I skal se på kulturen, fx hvordan omgangstonen er blandt de ansatte.
Hvis den negative adfærd finder sted mellem medarbejdere og brugere (fx kunder, klienter, patienter, elever mv.) er det også vigtigt, at I ser på, om I kan forebygge det. I skal tale om det på arbejdspladsen og hjælpe hinanden med både at håndtere oplevelser med negativ adfærd og relationen til den eller de brugere, det drejer sig om.
Det kan være vanskeligt at få taget hul på dialogen om negativ adfærd på arbejdspladsen – især, hvis den negative adfærd kommer fra ledere eller medarbejdere. Derfor kan det i nogle tilfælde være en god ide at få hjælp ude fra til at håndtere problemstillingen.
1. Trusler
Trusler forekommer for det meste i jobs, hvor man har en høj grad af kontakt med mennesker, fx i fængsler, på psykiatriske institutioner, bosteder, skadestuer, plejehjem, socialforvaltninger og skoler. Trusler kan også forekomme indbyrdes mellem kolleger på en arbejdsplads.
Trusler kan blandt andet betragtes som trusler om vold, trusler om hærværk mod arbejdspladser eller trusler mod medarbejderens familie eller venner. Trusler sker ikke kun i interaktionen mellem to mennesker. Det kan også være via sms, e-mail og hjemmesider.
Hvis en medarbejder oplever trusler i forbindelse med deres arbejde, kan det have en negativ konsekvens for deres trivsel.
Udsættelse for trusler er blevet målt med et enkelt spørgsmål:
- Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for trusler om vold i forbindelse med dit arbejde?
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for trusler har efterfølgende kunnet angive, hvem, der truede dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med trusler på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvilke forhold i vores arbejde gør, at vi bliver udsat for trusler?
- Er vi som kolleger gode til at støtte hinanden, når vi kommer ud for ubehagelige situationer?
- Kan vi gå til vores leder, når vi kommer ud for ubehagelige situationer?
- Har vi nogle retningslinjer på arbejdspladsen? Bruger vi dem?
- Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på hinanden?
2. Fysisk vold
Fysisk vold forekommer for det meste i jobs, hvor man har en høj grad af kontakt med mennesker, fx i fængsler, på psykiatriske institutioner, bosteder, skadestuer, plejehjem, socialforvaltninger og skoler. Vold kan også forekomme indbyrdes mellem kolleger på en arbejdsplads.
Fysisk vold kan fx være overfald, slag, spark, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande og spyt. I mange brancher kalder man det også udadreagerende adfærd.
Hvis en medarbejder oplever vold eller udadreagerende adfærd i forbindelse med deres arbejde, kan det have en negativ konsekvens for deres trivsel.
Udsættelse for vold er blevet målt med et enkelt spørgsmål:
- Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for fysisk vold i forbindelse med dit arbejde?
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for vold har efterfølgende kunnet angive, hvem, der var voldelig over for dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med vold på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvilke forhold i vores arbejde gør, at vi bliver udsat for vold?
- Er vi som kolleger gode til at støtte hinanden, når vi kommer ud for ubehagelige situationer?
- Kan vi gå til vores leder, når vi kommer ud for ubehagelige situationer?
- Har vi nogle retningslinjer om vold på arbejdspladsen? Bruger vi dem?
- Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på hinanden?
3. Mobning på arbejdspladsen
Mobning kan opstå mellem to eller flere medarbejdere på en arbejdsplads. Den negative adfærd betragtes som mobning, når en person gentagne gange og over længere tid bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger på sit arbejde.
Det ligger desuden i definitionen af mobning, at den, som føler sig mobbet, skal føle, at det er svært at forsvare sig mod adfærden.
Erfaringerne viser, at mobning kan have negativ betydning for medarbejdernes trivsel og selvopfattelse. Mobning kan føre til sygefravær og alvorlige mentale helbredsproblemer.
Mobning er blevet målt med et enkelt spørgsmål:
- Har du været udsat for mobning på dit nuværende arbejde indenfor de seneste 12 måneder?
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for mobning har efterfølgende kunnet angive, hvem, der har mobbet dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med mobning på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvordan håndterer vi mobning på arbejdspladsen? Er vi gode til at gribe ind?
- Hvordan synes vi, at vores leder håndterer mobning?
- Hvordan kan I arbejde med mobning på arbejdspladsen? F.eks. mobbepolitik, forebyggelse, relationer…
- Kan det være et stort arbejdspres, der er grund til, at vi har mobning på vores arbejdsplads?
4. Seksuel chikane
Der er tale om seksuel chikane, hvis en medarbejder udsættes for uønskede handlinger af seksuel karakter, som man oplever som krænkende. Det kan både være fysisk berøring eller udsagn, som har seksuel karakter.
Hvis en medarbejder oplever at blive udsat for seksuel chikane i forbindelse med deres arbejde, kan det have negative konsekvenser for deres trivsel. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen har nogen at snakke med på arbejdspladsen. I kan på arbejdspladsen vedtage politikker på områder, så der er klare retningslinjer for, hvordan det skal håndteres.
Seksuel chikane er blevet målt med et enkelt spørgsmål:
- Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for seksuel chikane har efterfølgende kunnet angive, hvem, der udsatte dem for seksuel chikane.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med seksuel chikane på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Er vi som kolleger gode til at gribe ind og støtte en medarbejder, der oplever seksuel chikane? Har vi en åben dialog?
- Kan vi gå til vores leder eller kolleger, hvis vi oplever seksuel chikane?
- Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på hinanden?
- Har vi nogen retningslinjer på arbejdspladsen? Bruger vi dem?
5. Diskrimination
Diskrimination finder sted, når en person eller gruppe bliver dårligt behandlet på grund af en forudindtaget holdning, der baserer sig på ét eller flere karakteristika. Det kan fx være deres køn, alder, etnicitet, religion, helbred eller seksuel orientering.
Hvis en medarbejder oplever diskrimination i forbindelse med deres arbejde, kan det have negative konsekvenser for deres trivsel.
Diskrimination er blevet målt med et enkelt spørgsmål:
- Har du indenfor de seneste 12 måneder oplevet at blive diskrimineret eller dårligt behandlet på din arbejdsplads på grund af f.eks. din alder, din etnicitet, din religion, dit helbred eller din seksuelle orientering?
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for diskrimination har efterfølgende kunnet angive, hvem, der diskriminerede dem.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med diskrimination på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Er vi som kolleger gode til at støtte hinanden, hvis vi oplever diskrimination? Er vi gode til at gribe ind?
- Kan vi gå til vores leder eller kolleger, hvis vi oplever diskrimination på arbejdspladsen?
- Har vi nogen retningslinjer på arbejdspladsen? Bruger vi dem?
- Hvordan kan vi blive mere opmærksomme på hinanden?
6. Chikane
I jobs, hvor man har kontakt med kunder, klienter, elever m.v., kan man blive udsat for chikane. Chikane kan være en form for krænkende handlinger, trusler eller forfølgelse fra personer, som man har kontakt til gennem sit arbejde. Det kan bl.a. ske ved, at medarbejderen bliver opsøgt uden for sin arbejdsplads eller bliver hængt ud på sociale medier.
Hvis en medarbejder oplever chikane i forbindelse med deres arbejde, kan det have negative konsekvenser for deres trivsel. Chikane er en form for mobning, og kan påvirke ens selvopfattelse.
Chikane er blevet målt med et enkelt spørgsmål:
- Har du indenfor de seneste 12 måneder oplevet at blive chikaneret af kunder, klienter, patienter, elever eller pårørende i forbindelse med dit arbejde?
De medarbejdere, der har svaret, at de har været udsat for chikane har efterfølgende kunnet angive, hvordan chikanen har fundet sted.
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med chikane på arbejdspladsen
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Er der forhold i vores arbejde gør, at vi kan blive udsat for chikane?
- Er vi som kolleger gode til at støtte hinanden, hvis en af os oplever ubehagelige situationer? Er vi gode til at gribe ind?
- Er vores leder god til at bakke op, hvis vi bliver udsat for chikane?
- Har vi nogen retningslinjer på arbejdspladsen? Bruger vi dem?