Området Krav ser på medarbejderens oplevelse af de krav, der stilles i arbejdssituationen.
I DPQ Arbejdspladsskema måler vi tre emner, der drejer sig om kravene i arbejdet.
De fleste jobs indeholder forventninger til, medarbejderne skal løse en række opgaver, og der kan også være forventninger til den mængde, der skal produceres og også, hvilket tempo arbejdet skal forløbe i. Arbejdet kan også indeholde en række følelsesmæssige krav.
Alle disse krav i arbejdet kan på den ene side betragtes som udfordringer, der kan bidrage til at motivere medarbejderen og til at skabe mening i arbejdet. Hvis de bliver for store kan de, på den anden side også, være forbundet med belastning og dårlig trivsel i arbejdet.
Kravene i arbejdet kan således betragtes som potentielle belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø. Der er dog en række andre forhold i det psykosociale arbejdsmiljø, som har betydning for medarbejderens mulighed for at håndtere høje krav. Det kan f.eks. være indflydelse, støtte og gode relationer til ledere og kolleger.
1. Arbejdstempo
Arbejdstempo er et af de krav, der stilles i arbejdet. Hvis arbejdstempoet bliver for højt, kan det opleves som en belastning, og det kan påvirke kvaliteten af arbejdet, fordi medarbejderne ikke føler, at de har tilstrækkelig tid til at udføre opgaverne.
Er arbejdstempoet omvendt for lavt, vil medarbejderne mangle udfordringer og blive demotiverede. Hvis medarbejderne oplever en lang periode med et for højt eller for lavt arbejdstempo, kan det få betydning for deres trivsel i arbejdet. Hvis arbejdstempoet er tilpas, er der en god chance for at medarbejderne vil trives i arbejdet.
Det kan være nemmere at håndtere et højt arbejdstempo, hvis man fx har høj indflydelse og gode relationer til ledere og kolleger.
Arbejdstempo bliver målt gennem to spørgsmål:
- Er det nødvendigt at arbejde hurtigt?
- Er arbejdstempoet så højt, at det påvirker kvaliteten af dit arbejde?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med højt arbejdstempo
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvorfor er arbejdstempoet højt hos os?
- Er det nødvendigt at holde et højt arbejdstempo, eller kan vi lave noget om?
- Er vi gode til at samarbejde og hjælpe hinanden? Og kan det have betydning for arbejdstempoet?
- Har vi den indflydelse, vi har brug for?
- Er vores rammer og roller klare nok?
2. Arbejdsmængde
Arbejdsmængde handler om den mængde af arbejdsopgaver, som medarbejderen har. Hvis mængden af arbejdsopgaver bliver for stor, kan medarbejderen have svært ved at følge med. Hvis arbejdet er svært at forudsige, kan mængden af arbejde også stige pludseligt, og det kan give medarbejderen et stort arbejdspres.
Arbejdsmængden har stor betydning for medarbejdernes trivsel. Hvis medarbejderne oplever, at mængden af arbejdsopgaver er tilpas, vil det være motiverende og overskueligt for dem at passe deres arbejde. Hvis arbejdsmængden bliver for stor eller for lille, kan det føre til dårlig trivsel og eventuelt stress.
Det kan være nemmere at håndtere en stor arbejdsmængde på en god måde, hvis man fx har høj indflydelse og gode relationer til ledere og kolleger.
Arbejdsmængde er målt gennem fire spørgsmål:
- Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?
- Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres?
- Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?
- Kommer du bagud med dit arbejde?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med stor arbejdsmængde
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Er vi gode nok til at hjælpe hinanden med at løse arbejdsopgaverne?
- Kan vi organisere arbejdet på en anden måde, så vi ikke får så travlt?
- Er ledere og medarbejdere gode nok til at samarbejde for at sikre, at vi ikke får så travlt?
- Har vi tilpas indflydelse på hvordan vi løser vores arbejdsopgaver? Kan det have en betydning for vores oplevelse af arbejdsmængden?
3. Følelsesmæssige krav
Følelsesmæssige krav i arbejdet forekommer især hos medarbejdere, der har tæt kontakt med elever, klienter, patienter og deres pårørende. Følelsesmæssige krav kan være til stede i jobs, hvor man direkte møder personer i svære livssituationer. Det kan også ske indirekte gennem samarbejde med kolleger og i jobtyper, hvor man håndterer svære personlige sager.
Det kan være vanskeligt at håndtere høje følelsesmæssige krav i sit arbejde. Har man høje følelsesmæssige krav gennem en længere periode, kan det blive en arbejdsmæssig belastning. Det er derfor vigtigt, at både ledere og kolleger er opmærksomme og støtter hinanden. Det er med til at forebygge, at høje følelsesmæssige krav fører til dårlig trivsel på arbejdspladsen.
Følelsesmæssige krav er målt gennem tre spørgsmål:
- Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?
- Har du i dit arbejde kontakt til personer, der er modvillige eller aggressive overfor dig?
- Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?
Dialogspørgsmål, hvis I oplever udfordringer med følelsesmæssige krav
- Kan vi kende resultatet?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Kan vi gøre noget ved det?
- Hvad betyder det for vores trivsel og arbejdsglæde?
- Hvad betyder det for vores muligheder for at passe vores arbejdsopgaver?
- Hvordan kan vi blive bedre til at støtte hinanden, når en kollega oplever følelsesmæssigt krævende situationer?
- Har vi brug for redskaber til at håndtere følelsesmæssigt krævende situationer?
- Har vi forslag til redskaber eller kurser, der kunne være relevante?
- Hvordan kan vi blive bedre til at tale sammen om vores oplevelser?